Dansebryggeriet

Dans for talentfulde unge dansekunstnere

Dansebryggeriet er et tilbud til børn og unge i alderen 12-20 år, som ønsker at træne intensivt og dygtiggøre sig indenfor moderne dans. I Dansebryggeriet kan du træne på to forskellige niveauer, så der er plads til både øvede dansere og talentfulde nybegyndere. Tilsammen kalder vi det for Dansebryggeriet – det forkortes dAb og inddeles i dAb talent og dAb kompagni.

TRIN 1: dAb værksted (fortrinsvis 12-16 år)
Alle spirende dansetalenter kan begynde deres træning her. Du deltager i 2 danseklasser om ugen, hvor du møder både tekniktræning og kreative workshops med forskellige professionelle dansekunstnere. Derudover deltager du i forestillinger 1-2 gange om året sammen med dAb kompagni. Her kan du starte hvis du kun har danset en lille smule før.

dAb talent danser tirsdage 17.00 – 19.00 & torsdage 18.15 – 19.45

TRIN 2: dAb kompagni (fortrinsvis 14-20 år)
Mere erfarne dansere kan deltage i dAb kompagni. Her fortsætter du din træning på et højere niveau. Du dygtiggør dig teknisk og kreativt og udvikler dit kunstneriske udtryk i eget og professionelle koreografers arbejde. Du deltager i 2 danseklasser om ugen og mindst 2 forestillinger om året.

dAb kompagni deltager desuden i en intensiv produktionsperiode, hvor de arbejder sammen med en koreograf og skaber en forestilling.

dAb kompagni danser tirsdage 19.00 – 21.00 & torsdage 19.45 – 21.15

Mødepligt
Dansebryggeriet er for børn og unge, som har lyst til at træne intensivt for at dygtiggøre sig indenfor moderne dans. Derfor er der mødepligt til Dansebryggeriets undervisning. Med mødepligt mener vi at du skal komme til træning hver uge. Det er vigtigt vi kan regne med dig. Ind i mellem har vores koreografer kun få gange til at skabe et stykke og det kan derfor være frustrerende hvis ikke alle dansere er til stede. Du kan naturligvis blive syg, hvorfor du så melder afbud til Mette på dab-kompagni@standsogdans.dk.

Hvem kan deltage?
Alle børn og unge mellem 12 og 20 år er velkomne til at deltage i optagelsesprøven. Du behøver ikke at have danset rigtig meget før, men du skal have lyst til at indgå i et nyt fællesskab med en masse andre unge dansere og til at træne flere gange om ugen – hver uge. Måske drømmer du om at blive professionel danser, måske vil du bare se om moderne dans er noget for dig.

Efter optagelsesprøven kan du blive tilbudt en plads i dAb talent eller kompagni. Hvis du ikke bliver tilbudt en plads i Dansebryggeriet, har Stands&Dans andre hold du kan udvikle dig på og så søge igen.

Hvem underviser?
Hos Dansebryggeriet danser du med nogle af de dygtigste undervisere i Danmark. De er alle professionelle dansere og koreografer med mange års erfaring som undervisere.

Optagelsesprøve
Næste optagelsesprøve til Dansebryggeriet (kompagni og talenthold) afholdes til august 2018. Sted oplyses senere men send gerne en ansøgning allerede nu. Du melder dig til ved at sende en e-mail til dab-kompagni@standsogdans.dk med dit navn, din fødselsdato samt et par ord om hvorfor du gerne vil danse i Dansebryggeriet (max 200 ord).

Til optagelsesprøven danser du moderne danseteknik og arbejder med forskellige kreative opgaver. Har du ambitioner om at søge kompagniet, skal du desuden fremføre en solo på ca 1 minut.

Det koster 100 DKK at deltage i optagelsesprøven – køb billet HER.

Betaling

Du får besked om du bliver tilbudt en plads indenfor få dage, hvorefter du skal tilmelde dig holdet og betale deltagergebyr. Du kan betale hele årsgebyret på en gang eller vælge at betale i tre rater. Årsgebyret skal betales 1. oktober og raterne skal betales 1. september, 1. oktober og 1. november.