Praktisk info
Tilmelding
Når du har besluttet hvilket hold du vil gå på, indtaster du alle dine oplysninger inkl. fødselsdatoer på alle deltagere – børn som voksne – brug evt. det ekstra felt. Så kommer du videre til betalingssiden, hvor du indtaster betalingskortoplysninger og godkender.
Du modtager derefter en ordrebekræftelse. Ordrebekræftelsen tager du med til den første træning (gerne på tlf – så sparer vi papiret) som bevis på din betaling og plads på holdet. Tjek også om din tilmelding er trukket på din konto.Bekræftelsen indeholder (?)
Du modtager ikke yderligere mails før træningsstart men hvis du er ny i foreningen, kan du skrive til info@standsogdans.dk og få besked om omklædning, træningstøj, studie osv.
Hvis holdet/workshoppen ikke oprettes pga. for få tilmeldinger eller sygdom, returnerer vi dit fulde tilmeldingsgebyr. Du kan derfor altid tilmelde dig hvis du vil være sikker på en plads.
Hvis du ønsker at starte på et hold efter efterårsferien eller vinterferien, kan du få 400 kr. i rabat såfremt der er plads på holdet. Det er ikke muligt selv at indtaste rabatten men skriv det i tekstboksen, så returnerer vi tilbage til det betalende kort så hurtigt som muligt.
Hvis du fortryder din tilmelding på et eksisterende hold/workshop, er det muligt at få halvdelen af tilmeldingsgebyret tilbage (minus medlemsskab 300 kr) – dog senest 30 dage efter din tilmelding – uanset om du har tilmeldt dig til en hel eller halv sæson.
Hvis du bliver forhindret i at deltage i tilmeldte enkeltstående events/workshops, trækker vi et administrationsgebyr på 20% og returnerer resten til dit kort.
Kontakt os hvis du har flere spørgsmål på thomas@standsogdans.dk
Prøvetime
Hvis du vil afprøve et hold før du tilmelder dig for halvt eller helt år, kan du købe en prøvetime. Når du møder op viser du kvitteringen til underviseren.
Når du starter med at danse, skal du have betalt holdgebyret.
Hvis du ikke ved om det er det rette hold for dig, kan du købe en prøvetime til 150 kr. Dette gælder uanset hvilken tid på sæsonen.
Eneste undtagelse er hvis holdet allerede er udsolgt, så er der ikke plads til flere – vi sælger kun det antal der er plads til.
Se om der er udsolgt ved at trykke på holdknappen ligesom hvis du vil tilmelde dig – så kommer der restpladser frem.
En prøvetime-billet kan kun bruges én gang og gælder én uge til én træning.
Når du tager din prøvetime, er det også muligt at tale med træneren om alder, niveau og ambitioner. Alle lærere underviser på dansk – dog kan nogle klasser for voksne foregå på engelsk såfremt nogen har det ønske.
Køb en prøvetime herunder:
Ferier og helligdage
Stands&Dans følger de almindelige skoleferier og holder helligdagsfri.
Der er efterårsferie i uge 42, juleferie uge 49, 50, 51, 51, 1 og 2, vinterferie uge 7 og påskeferie fra dagen efter palmesøndag til og med mandag 2. Påskedag.



